Startet i 1995

Målgruppe: Arbejdsløse m. indlæringsvanskeligheder på grund af ordblindhed eller mindre handicap

Antal deltagere: 8

Formål
At finde vedvarende beskæftigelse, evt. beskyttet, på det private arbejdsmarked for en gruppe mennesker, der har prøvet adskillige uddannelses- og arbejdsforløb gennem de første 10 år efter folkeskolen. Mennesker, der i kraft af et socialt eller psykisk handicap ikke kan udnytte deres ressourcer optimalt.

Forløb
Projektet er bygget op omkring en toårig Fri Ungdoms Uddannelse, og det er målet, at de to år munder ud i varigt arbejde. Dagligdagen er bygget op om produktion af rekvirerede opgaver. Det kører som et firma med ordreafgivning, produktion og levering. Faste indslag i hverdagen er desuden Mensendieckgymnastik, Psykologi: stresshåndtering og konfliktløsning, dansk, regning, engelsk, edb-tekstbehandling m.m. Hverdagen afbrydes med projektarbejde, studieture/externater, drama med vægt på kropsudtryk og jobsamtaleteknik.

Projektleder: Lars Morell, Erhvervstræningen

Samarbejdspartnere: Erhvervstræningen (Århus Amt)

Finansiering: FUU, folkeoplysningsloven, bistandsloven