Straksafklaring - vejledning og planlægning af din fremtid (startet i 2004)


Er du ny kontanthjælpsmodtager?
Kom til Straksafklaring hos FO-Aarhus i Vester Allé 8. Her arbejder du med afklaring af din vej til arbejdsmarkedet. Målet er, at du på kort eller lang sigt kommer i arbejde på den hurtigste måde, så du kan forsørge dig selv. Du udarbejder en jobplan, som din sagsbehandler kan godkende.

Hvor kan dine kvalifikationer og interesser mødes med arbejdsmarkedets behov. Måske findes der muligheder, du ikke har overvejet. Du får hjælp til at finde jobmuligheder, der er realistiske for dig på kortere eller længere sigt.

Din jobplan indeholder forslag til virksomhedspraktik inden for realistiske jobområder eller forslag til vejlednings- eller opkvalificeringsforløb. 

For at støtte dig i din jobsøgning, bakker vi op med undervisningsforløb via Folkeoplysningsloven samt ordblindeundervisning.
Hvis du ikke er henvist fra Aarhus Kommune, så kontakt projektleder John Lauritzen på tlf. 22 20 49 68.

Du arbejder med:
Udfærdigelse af din personlige jobplan
Dine kvalifikationer
Arbejdsmarkedet i Aarhus og omegn
Aktuelle jobåbninger
Kropssprog og motivation
Jobsøgning på Internettet, herunder Jobnet.dk
Skriftlig ansøgning
Dataliste eller CV
CV-værksted
Hjælp til IT
Inspiration og vejledning om muligheder på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemmet

Praktiske oplysninger:
Straksafklaring foregår i
Folkeoplysningens Hus i FO-byen
Vester Allé 8, opgang A, niveau 2, lokale 2.02
8000 Aarhus C
Kontakt: John Lauritzen, 22 20 49 68 eller via mail: jlauritz@gmail.com