Jysk Fobiskole
Fra 1996
Målgruppe
Folk der lider af panikangst / agorafobi / i invaliderende grad. Aldersgruppen 20 - 50 årige primært på bistand eller sygedagpenge
Antal deltagere: To hold à 6 deltagere ad gangen. Minimum 20 pr. år
Formål
Tilbud til personer, som er begavet inden for normalområdet, men som på baggrund af overdreven angst ikke er i stand til at bruge de eksisterende uddannelses- og arbejdsmarkedsmuligheder. Skolen etableres som et 3-årigt forsøg med henblik på at blive permanent.
Skolen er en privatejet psykolgisk praksis, som samarbejder med FO-Aarhus omkring undervisning under folkeoplysningsloven. Skolen henvender sig til personer, der har haft eller er bange for at få panikanfald og som på baggrund af disse angstoplevelser har udviklet fobiske reaktioner og undgåelsesadfærd.
Disse fobiske reaktioner viser sig ofte i fastlåste situationer - køen i supermarkedet, i forskellige transportmidler, sammen med mange mennesker, når man vil forlade sit hjem, når man skal præstere noget særligt osv. Det vil sige personer, der lider af agorafobi, socialfobi eller andre fobier og panikangst.
Kususindhold:
Psykologiundervisning om angst, panik og fobi, hvor eleverne lærer teknikker til at styre deres tankeverden og til at bringe sig selv i kontrol. Der undervises i redskaber til problemløsning og målsætning, så eleverne kan klare sig fremover.
Gennem bevægelseslære, åndedrætsøvelser og afspænding styrkes koncentrationen og udvikles en sund og naturlig opmærksomhed på de kropslige funktioner. Der arbejdes med at anvende de lærte teknikker i praksis.
Ud over undervisningen er der mulighed for individuelle samtaler
Forløb
Undervisning og træning gennem intensive gruppeforløb i mindst 12 uger. Undervisningen har en psykologisk del om angst, panik og fobiske tilstande og en kropslig del med bevægelsespædagogik. Undervisningens hovedelementer bindes sammen af den praktiske træning, hvor man lærer at kontrollere angstsymptomer ved hjælp af forskellige psykologiske teknikker, åndedrætsøvelser og afspænding.:
Projektleder: Leif Schwensen fra Forsknings- og Træningscentret (FTC)
Samarbejdspartnere
Sociallægeinstitutionen, Psykiatrisk Hospital, Psykologisk Institut og Aarhus Kommunes Familie- og arbejdsmarkedsektor.
Finansiering: Bistandsloven og Folkeoplysningsloven