Fleksjob i Horsens
FO-Aarhus garanterede, at den enkelte ledige som minimum ville være i personlig kontakt med FO-Aarhus en gang om måneden med henblik på individuel opfølgning, indtil praktikplads eller job blev etableret. Det individuelle behov for yderligere kontakt kunne i øvrigt variere alt efter den ledige og FO-Aarhus´ skøn. FO-Aarhus havde i løbet af den første måned af kontraktforløbet personlig kontakt til alle de henviste.
FO-Aarhus lavede aftaler med den enkelte om individuelle samtaler med FO-Aarhus' jobkonsulent. Efter denne individuelle samtale havde FO-Aarhus et billede af den enkelte lediges kompetencer og arbejdsparathed, og kunne nu sammen med den ledige tilrettelægge, hvilke aktiviteter den ledige havde behov for, og hvilke jobområder der skulle afsøges.
Da vi så jobformidlingsdelen som den vigtige del, lagde vi mest vægt på den.
De kompetenceløft, der er nødvendige, for at de ledige kommer i job, blev sat i værk.
FO-Aarhus tog udgangspunkt i at ledige visiteret til fleksjob er afklarede, og har en handlingsplan. Derfor var det kompetenceløft, der var brug for og det måtte vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvor meget der var brug for.
Målet var at finde fleksjob/praktik/ansættelsesaftale.
Formålet med aktiviteterne med de ledige var primært:
Yderligere afklaring, motivation, finde skjulte ressourcer, finde mod og overvinde begrænsninger, ideér og inspiration til søgning af fleksjob, sparring og rådgivning, teknikker og metoder til jobsøgning, selvtillidstræning, egenansvarlighed, støtte og tro på at det kan lykkes.
Hjælpe hinanden til afklaring i gruppen. Målsætning og handling.
At få vendt barrierer til tro på egne ressourcer og mod til at gå i gang med jobjagt.
De aktiviteter, der fandt sted var:
• Jobsøgning
• Netværks arbejde personligt og lokalt
• Jobformidling
• CV-skrivning
• Motivationsarbejde og ressourceafklaring
• Problemknusning, afklaring, ideudvikling, målsætning
• Træning af research, jobsamtalen og telefonkontakt
• Gruppe sparring, rådgivning og feedback på hver enkelt deltager.
Beskrivelse af de forskellige aktiviteter som trin på vej til fleksjob!
Individuelle samtaler
Inden for den første måned blev alle ledige skriftligt indkaldt til 1. jobafklaringssamtale.
Allerede fra første samtale fokuserede vi på ressourcerne, og tog samtidig højde for psykiske og fysiske barrierer og lyttede til den ledige - og stillede samtidig krav om medansvarlighed.
I den første samtale informerede FO-Aarhus om det videre forløb på vej til fleksjob.
Jobkonsulenten og den ledige fik afdækket den lediges handlingsplan og sikrede sig, at den var i overensstemmelse med ønsker og evner:
Aftaler om hvilke aktiviteter der er nødvendige for at nå målet
Aftaler om hvilke virksomheder den ledige skal søge job i
Aftaler om hvad jobkonsulenten undersøger i forhold til et job
Opfølgning på jobsøgning.
Fleksjobdag (gruppe på ca. 10): ideudveksling, teknikker og metoder til at blive klædt på til søgning af fleksjob, fordomme, egenbegrænsninger, gruppeøvelser med ideudvikling.
Jobsøgning
Der var oplæg vedrørende jobsøgning."Om at sælge sig selv som fleksjobber".
CV- skrivning
Undervisningen foregik på samme måde som ved jobsøgning. FO-Aarhus lagde i udformningen særlig vægt på, at de ledige fik alle deres kvalifikationer med i CV´et, og kom til at fremstå så attraktivt som muligt.
2. 3. måske 4. personlige samtale med opfølgning på personlig handleplan, CV skrivning, virksomhedsreserarch, om virksomhedernes behov, telefonkontakt til virksomheder, logbogs skrivning. Plan for videre forløb.
Jobsamtalen:
Vi gav den enkelte nogle redskaber, teknikker og metoder til bedre at håndtere mødet med arbejdsgiveren, ligesom vi gav sparring og personlig coaching på hvor ressourcer og begrænsninger ligger og hvordan arbejdsevnen kan bruges.
Jobformidling:
Viste der sig en jobåbning, indkaldte FO-Aarhus de ledige, der matchede dette job, orienterede dem og aftalte jobsamtaler på virksomheden. Herefter var det Horsens Kommune, der lavede den endelige kontrakt mellem virksomheden og den ledige/kommunen.