Arabesk
City Vest, Gellerup, 1997
Målgruppe
Kvindelige flygtninge/indvandrere.
Deltagerne har ikke traditionel skoleerfaring og især deres danskindlæring og dermed integrationsprocessen går trægt.
Antal deltagere
12 på hvert hold
Formål
At øge motivationen og indlæringseffekten gennem et bredere og meget afvekslende undervisnings- og aktiveringsforløb.
Arabesk har til formål at indføre den ovenfor beskrevne målgruppe i et skole/aktiveringsforløb. Ved at tilbyde undervisning alene for kvinder og i et lokalområde, skabes der et trygt miljø for undervisningen, hvor deltagernes selvtillid og motivation for indlæring styrkes.
Gennem en tæt kontakt til deltagerne, er det muligt at afklare hvilke barrierer der måtte være i forhold til indlæringen. Danskundervisningen gives af Århus Kommunes Sprogcenter.
Der lægges stor vægt på skolesocialisering, dvs. tilvænning til sædvanlige rammer omkring et skoleforløb, eks. dagligt fremmøde, afbud ved sygdom, aktiv deltagelse i undervisningen.
Almenfagene består af en kombination af teoretiske og praktisk/kreative fag, samt af faget Krop- og bevægelse.
Almenfag og øvrige emner vælges generelt blandt områder, som erfaringsmæssigt har kvindernes interesse, og konkret ud fra de behov der viser sig på det aktuelle hold.
Ud over at styrke deltagernes almene viden, har almenfag og emneundervisning til formål at træne deltagernes koncentration, samarbejdsevne og tolerance.
Med hensyn til danskundervisningen stiles der mod at give kursisterne et basissprog, det vil sige et sprog der gør det muligt at kommunikere høfligt (ikke kompliceret) med børnenes lærere, daginstitution, praktiserende læge, sundhedsplejerske, butiksekspedienter etc.
Deltagelse på Arabesk vil ofte være begyndelsen på et sprog- og integrationsforløb
Forløb
Ca. 22,5 timer/uge med 12,5 timers danskundervisning + kreative fag, syning, privat- og samfundsøkonomi, sunhed og ernæring, børneopdragelse, afspænding, krop og bevægelse, ud-af-huset aktiviteter.
Projektleder: Jacqueline Lange
Samarbejdspartnere
Århus Kommunes Sprogcenter + Socialforvaltningen
Finansiering
Folkeoplysningsloven, bistandsloven