Aktivitetstilbud for voksne med udviklingshæmning.

Målgruppe: Voksne med udviklingshæmning og med behov for pædagogisk støtte og omsorg i dagligdagen.

Aktivitetscentret ønsker at skabe en meningsfyldt, relevant og vedkommende hverdag for brugerne. Den pædagogiske indsats er helhedsorienteret med fokus på at fastholde og udvikle den enkelte brugers psykiske (sociale) og fysiske kompetencer.

Aktivitetscentret tager både hensyn til den enkeltes behov, og benytter de muligheder som fællesskabet giver. Målet er, at brugerne opnår livsglæde og harmoni. Brugerne får både valgmuligheder og krav. Ved at have forventninger til brugerne styrkes den enkeltes opfattelse af, hvem han eller hun er. Hensigten er at give brugerne størst mulig indflydelse på eget liv. Det opnås blandt andet gennem et Brugerråd, hvor brugerne deltager i beslutningerne. Aktivitetscentret tilbyder en række aktiviteter tilpasset den enkelte brugers behov. 

 FO-Aarhus leverer folkeoplysningstimer til Abildhus.

 

Abildhus

Abildgade 23

8200 Aarhus N

Telefon: 87 13 25 10